Om mig

Livsmestring i Nuet


Om mig


Jeg tilstræber, at være det jeg gør såvel i mit privatliv som i mit arbejdsliv. Når jeg er i balance og mærker indre ro og er tilstede i nuet kan jeg træffe de valg, der for mig giver mening og livskvalitet på den lange bane.  Jeg ser det hele menneske; fysisk, psykisk, mentalt, socialt og spirituelt.


Jeg mener, det bedste du kan give et andet mennneske er bevidst nærvær og kærlig venlighed.


Min uddannelsesmæssige baggrund, der har medvirket til mit ståsted i dag som coach og mindfulness underviser, er en grunduddannelse som ergoterapeut, efteruddannelse indenfor sundhed og ernæring,  mindfulness uddannelse ved Mindfulness Akademiet og spirituel mentor forløb ved ID Akademy.                       



Siden 1996 har jeg arbejdet med mennesker og forandringsprocesser, rehabilitering og livsstilsændring med udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og iboende ressourcer.

Før min nuværende ansættelse som coach og mindfulness underviser på Livsstilscentret i Brædstrup har jeg arbejdet indenfor Specialområde Autisme og som sundhedskonsulent for udsatte borgere samt kostvejleder og en lang årrække indenfor neurorehabilitering.



Det er hermed med stor glæde, at jeg nu kan byde nye muligheder velkommen og fremadrettet tilbyde mindfulness forløb og coach seancer i privat regi; DIVINEMIND


Jeg glæder mig til at møde dig.

Udtalelser


Eva Fiedler Bech:


Kære Merit


Lige hjem igen fra en fantastisk tid i Brædstrup, føler jeg behovet for, at skrive et par ord til dig, som jeg desværre ikke fik sagt til dig i dag.  Det at sige farvel på denne måde har sine fordele og ulemper. Fordel er, at man har mulighed for at sige farvel til alle, der har gjort sig stor umage med, at gøre det hele til et vellykket forløb for os alle. Derfor følte jeg man ikke bare kunne blive stående og sige det man havde på hjertet til én bestemt person.

Derfor får du denne mail.

I vores afsluttende samtale i dag gik det egentlig så rigtig op for mig, hvor langt jeg er nået efter jeg tog hjem fra første modul i marts.  Og en af de milesten der havde skubbet mig i den rigtige retning og berørt mig - det var dig !!!

Med dine emner, dit livssyn og din måde at være på fik du mig nænsomt skubbet i den rigtige retning til at sanse verden og mig selv på den gode måde. Jeg mente jo, at jeg havde brug for at definere min "nye" identitet som pensionist. Men som det har vist sig, er det absolut unødvendigt. Erkendelsen bredte sig mere og mere i mig, at det jo var mig selv der var identitet nok, uanset hvad jeg laver og hvor jeg er. Så dejligt og befriende.

En fantastisk følelse, som du i høj grad har været med til at finde frem med alle dine fantastiske input, din anerkendelse, forståen og dit nærvær, som gør dig til den du er, et autentisk og kærligt menneske, der sætter spor i mange. Bliv ved med det!


Der er så mange der har brug for det.


Da jeg fik at vide at du ikke var min kontakt person mere, så blev jeg noget skuffet og lidt ked af det. Når jeg oplever, hver gang der kommer et menneske tilbage fra en coaching seance eller samtale med dig, så må jeg indrømme at det var helt ok, de havde måske mere brug for at tale med dig end mig, der har fået hvad jeg kom for.


Mange kærlige hilsner og et stort  knus, som du ikke fik i dag, selvom jeg havde stor lyst til det.